Min mor blev enke

1

Det var sidst februar – helt præcist 27. februar. På Vester Kirkegård stod træerne nøgne, og buskene og de lave buskbomhægge, der omkransede gravene, var grønne, men tørre og virkede triste. Op til julen havde askefællesgravens store plæne lignet en blomstrende have, bare med afskårne blomster i stedet for stauder, folk havde lagt, hvor deres kæres aske var sat ned. Men nu var plænen med det halvdøde græs næsten tom.

På askefællesgravens brolagte blomsterplads kunne jeg se, at Manchester United havde mistet en fan. For mellem de kranse og buketter, en bedemand havde lagt i en hjerteform, var der mellem de hvide bånd med “En sidste hilsen” og “Hvil i fred” et silkebånd med ”You’ll Never Walk Alone”, og på en anden krans var båndet erstattet med er tørklæde i Old Trafford-klubens farver.

”Manchester har vist mistet en fan. Dét er deres fans sang,” sagde jeg til min mor og pegede på silkebåndet med strofen fra Gerry & The Pacemakers hit.

På denne dag for et år siden, døde min far. Så min mor og jeg var på kirkegården for at lægge en buket på det sted på de ukendtes gravsted, hvor vi vidste, hans aske var sat ned.

Min far havde været underdirektør i et firma, der lavede maskindele, og jeg havde altid troet, at han selv syntes, at han var noget særligt. Så jeg var positivt overrasket, da vi i et Mit Sidste Ønske-dokument fandt ud af, at han vil begraves hér uden en sten.

Han og jeg blev aldrig særlig tætte. Han arbejdede meget og var jævnligt på forretningsrejser. Da jeg blevet konfirmeret, og han skulle holde tale for mig, læste han en tale op, som min mor tydeligvis havde skrevet for den fortalte om oplevelser, hun og jeg havde haft sammen.

Min mor var midt i tyverne, og han var sidst i trediverne, da de blev gift og fik mig. Men han var kun 56, da han døde af en blodprop. Det var min mor, der fandt ham på badeværelset. Han var øjensynligt stået op om natten for at tisse eller sådan noget og havde fået en hjerneblødning på badeværelset. Min mor måtte lægge kræfterne i for at skubbe, døren op, for han sad på toilettet og var faldet ind mod døren.

I dagene der kom, brød min mor tit ud i spontan gråd. Hun gik lange ture, hvor hun spadserede ad tilfældige gader og veje på Østerbro, og kom hjem med røde øjne og våde kinder. Hun kunne også stå og sætte ting i opvaskemaskinen eller sidde og se tv og så pludselig bryde hulkende sammen.

Efter blomsternedlæggelsen var overstået gik vi en lille tur på kirkegården og satte os på en bænk ved det Røde Hav – søen der omkranses af socialdemokratiske notabiliteters grave. Der er noget triumferende, overdrevet og vikingeagtigt over de store natursten, flere af dem har – Lyngsie og et par andre har ovenikøbet stensætninger af den slags, man kan finde på gravhøje fra bronzealderen.

”Savner du ham?” spurgte jeg og kiggede ud over søen, hvor der for en måned siden havde været et tyndt lag is, men nu svømmede ænder uhindret rundt.

”Nogen gange, måske. Jeg gjorde det jo meget i starten. Men nu synes jeg, vi to har fået det rigtig godt og fundet ud af det sammen,” svarede min mor, der tydeligvis havde opfanget, hvem jeg henviste til: ”Men på et tidspunkt flytter du jo nok hjemmefra, og så kan det godt være, at der bliver lidt tomt.”

Det var ikke noget, vi havde talt om, men jeg var blevet 18 år, gik i 3 G på Niels Steensens Gymnasium, så det var jo noget, der inden for nogle år ville ske.

”Men det tager vi når det kommer,” fortsatte min mor: ”Lige nu er jeg bare glad for, at jeg har dig som en mand i huset.” Hun lagde en hånd mit lår og lod den ligge lidt. Ikke særligt længe. Fem-seks sekunder. Bare længe nok til at det var mere end en hurtig berøring.

Pigerne på gymnasiet havde næsten alle smilehuller i deres buttede kinder og langt blond hår med midterskilling. De endte altid deres sætninger med en lille fnis. Og deres øjne så altid lidt tilbedende på læren, når han efter deres energiske viften med hånden, gav dem mulighed for at brillerer med et rigtigt svar på hans spørgsmål. Der var flere af dem, jeg fandt tiltrækkende, men jeg havde aldrig haft mod eller held til at gøre succesfulde tilnærmelser. Og mine erotiske fantasier gik mere i retning af modne kvinder. På Steensens var det min engelsklærerinde; på Pornhub var det kvinderne under ”MILF”- og ”Stepmom”-søgeresultaterne; og her på bænken var det min 43-årige mor. Og i det halve dusin sekunder, hendes hendes hånd lå på mit lår, stoppede mit hjerte med at slå, og mit lem begyndte at vokse.

Den korte, erotiske fortryllelse blev brudt, da hun klappede mig let et par gange på låret og sagde: ”Nå, vi må hellere komme hjemad.”

2

En uges tid senere, sad vi og så tv.

Jeg kan godt lide, at se Kevin Costners moderne westernserie ”Yellowstone,” hvor Costner er ranchejeren der sammen med sin familie kæmper for at holde Montanas smukke, åbne vider fri for kommercielle udviklingsplaner. Ikke så meget på grund af seriens familiedrama, den evige kamp mod forskellige typer spekulanter eller de smukke billeder af Montanas natur – der er lidt for langt fra Montanas grønne skråninger og tørre sletter til den runde suppeterrrin-bygning på Trianglen på Østerbro; og jeg er nok mere til brosten end til bjergkamme. Nej, jeg er faldet for Kelly Reilly, der spiller Costners seje, sexede, rødhårede datter og advokat med den skarpe tunge og de lange ben.

I seriens start skal hun forestille at være en kvinde midt i trediverne – i virkeligheden var Kelly Reilly i starten af fyrrene – og nu, hvor vi er nået fire sæsoner henne, er både ranchdatteren Beth Dutton og skuespilleren Kelly Reilly blevet lidt ældre og endu mere MILF-lækker. Faktisk ligner hun min mor en hel del. De har begge den slanke, lidt benede krop med de lange ben, de sexede kraveben under den småfregnede hud og de høje kindben, der hæver sig under de smalle, kviksølvfarvede øjne. Men hvor Kelly Reilly i virkeligheden er mere blond end rødhåret, så er min mors lange, kraftige, ræverøde hår ægte.

Min mor ville nok hellere have set nyhederne eller ”Kender du typen”, men da jeg havde fået lov til at vælge, sad vi nu ved siden af hinanden i hjørnesofaen og så Kevin Costner ride rundt og genne en kvægflok sammen.

”Hun ligner dig,” sagde jeg, da der kom en scene med Kelly Reilly, der som Beth Dutton gav en ejendomsadvokat tørt på med reklikker, der kunne have været en revolvermands seksløbere.

”Jeg håber, jeg taler lidt pænere til folk,” sagde min mor og smilte.

Seriens hyldest til machokultur, er ikke lige min mors kop te. Og da vi havde set halvandet afsnit, begyndt hun at have svært ved at holde øjnene åbne og hovedet hævet.

”Hvorfor lægger du ikke hovedet her lidt?” opfordrede jeg og klappede på mit lår.

”Jo, Jeg lukker bare øjnene i et par minutter. Jeg kan godt følge med,” sagde hun og trak benene op i sofaen og lagde sig på siden med bøjede ben, og hovedet hvilende på mit ene lår, og faldt snart i søvn.

Da hun havde sovet lidt, mens jeg havde siddet så stille som muligt og været bange for at vække hende med min vejrtrækning, vendte hun sig i søvne, så hendes ansigt vendt ind mod mig. Da hun vendte sig fald hendes hår ned over hendes ansigt. Så med et par lette fingre førte jeg det væk fra hendes pande og øjne. Jeg fik alt håret med ved fingrenes første lille fejende bevægelse, men jeg kunne ikke lade være med at køre fingrende kælende hen over panden endnu en gang.

Da hun ikke reagerede, lod jeg min pege- og langfingers fingerspidser tegne bløde strøg rundt på ansigtets konturer: Hen over panden, hvor jeg kunne mærke hudens vekslen mellem tørre stykker og nubrede, lidt fedtede, mikroskopiske prikker med urenheder. Ved kraniets svage lavning ved tindingerne masserede jeg hende blidt. Og jeg kunne mærke, hvordan kraniet bulede en smule ud, hvor øjenbrynene kradsede mod mine fingerspidser, når jeg førte dem mod hårene retning. Ved ørene lod jeg den følge øreranden og nippede let i hendes øreflip.

”Mmm,” spandt min mor let, og jeg stivnede. Var hun vågen? Med fingrene stoppet på hendes kindben, sad jeg som fastfrosset en kort stund. Men da hun ikke rykkede sig eller gav flere lyde, lod jeg fingrene fortsætte.

Jeg førte dem hen over øjenbrynet og ned over næseryggen til læbernes amorbue.

”Mmm,” sagde hun igen og rykkede lidt på sig. Hun trak en hånd op til ansigtet, lagde den på mit lår og under sin kind.

Hendes hånd på mit lår fik mit lem til at vokse. Og det var som om mine fingre blev overtaget af en AI med en brunstig programmering. Og fri for min fornuft fortsatte de selvkørende med deres masserende og kælende tegnebevægelser rundt på min mors ansigts kurver. Fra amorbuen gled de ned over hendes læber og trykkede let på underlæberne, så de pressede læberne let fra hinanden.

Min mor rykkede igen på sig. Hun trak hånden fri fra kinden, så den landede på bulen i mit skridt. Det fik straks mit mit lem til at gå fra rejst til stift. Og pludselig kunne jeg mærke min mors hånd give rejsningen små klem.

Mine fingerspidser, der trykkede hendes underlæbe lidt ned, pressede jeg ind mellem hendes læber, hvor de stødte mod tænderne. Men hun åbnede munden tilstrækkeligt til, at jeg kunne føre fingere videre ind i hendes mund, hvor hun begyndte at sutte på dem, mens hun fortsatte med at give mit lem små klem.

Jeg klemte mine øjne hårdt sammen. Bed tænderne hårdt sammen. Og prøvede at spænde op i bækkenbunden. Men jeg kunne ikke stoppe bølgen, der var startet et sted oppe i rygraden og nu væltede ned mod underlivet, hvor jeg med et ”Arrgh” kom i kraftige, pumpende stød og fyldte min boksershorts med varm, klistret sæd.

Min mor stoppede kærtegnene af mit lem. Og jeg trak fingrene til mig og lod begge hænder søge ned langs siden, så de hvilede på sofaen.

Efter lidt tid rykkede min mor atter på sig. Og som om hun drejede sig i søvne vendte hun sig, så hun nu havde ansigtet væk fra mig. Sådan lå hun et par minutter, mens jeg sad stivnet uden at vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så klappede hun mig på låret og satte sig op:

”Jeg har da vist ligget og blundet,” mumlede hun usikkert. Jeg sagde ikke noget. Så hun fortsatte uden at se på mig:

”Det er vist sengetid for mig.” Hun rejste sig og så på mig, uden at vores øjne fangede hinandens blik: ”Du slukker lyset i køkkenet, inden du lægger dig, ikk’?”

Jeg gryntede en bekræftelse. Og hun gik mod sit soveværelse.

3

Da jeg næste morgen kom ud i køkkenet, sad hun ved det lille spisebord i hjørnet og læste avis med en krus kaffe foran sig.

”Er der sket noget nyt ude i verden?” spurgte jeg og nikke mod avisen.

”Njøe. Der er nogle klimaeksperter, der har regnet på det, og mener, at Danmark ikke når målet om 70 procent CO2-reduktion. Og Donald Trump har skrevet et eller andet på sit eget sociale medie. Der er ikke noget af det, jeg har gidet læse,” svarede hun uden at se op.

Jeg fyldte noget müsli i en dyb tallerken, hældte mælk over og satte mig over for hende:

”I går aftes, ikk’?” sagde jeg lidt tøvende efter en kort tids akavet tavshed.

”Jeg tror ikke, det fører os noget godt sted hen, hvis vi går ind i det,” sagde min mor hurtigt for at stoppe mig og prøvede så at skifte emne: ”Skal du ikke afsted, hvis du skal holde fraværsprocenten nede?”

”Joe,” svarede jeg. Og mens jeg skovlede de sidste skefulde morgenmad i mig, rejste jeg mig og stillede tallerken hen på køkkenbordet og skulle til at haste afsted. Men stoppede så op og brugte tid på at stille min tallerken og en kop, der også stod på køkkenbordet, ned i opvaskemaskinen.

4

En lørdag aften, et par uger senere, sad jeg og så igen ”Yellowstone,” mens jeg spiste Pringles-chips, skyllet ned med en halvanden liters cola, der var lidt lunken, fordi jeg aldrig havde fået stillet den i køleskabet.

Min mor havde været i byen med et par veninder, men nu kunne jeg høre hendes nøgle i døren og kunne høre, hvordan hun sparkede sine støvler af, så en af dem dunkede ind i væggen.

”Ups,” udbrød min mor. Det blev efterfulgt af et: ”Nå, men så bliv du bare liggende der,” da der lød et kadunk, der sikkert skyldtes at hendes tunge overfrakke faldt på gulvet.

Hun kom ind og stod lidt vaklende i døren til stuen og iagttog mig, der sad og så tv. Det var tydeligt, at hun var lidt beruset. Dengang jeg havde sat mig foran tv’et, var det ret lyst, og da det blev var blevet mørkere, havde jeg ikke fået taget mig sammen til at rejse mig op og tænde lys. Så hun stod foran mig kun oplyst bagfra af lyset fra gangen. Det gjorde hendes tynde, knælange stropkjole med små blomster tilstrækkeligt gennemsigtig til, at jeg kunne se hendes kurver som en silhuet, og trusserne og BH’en som en mørk aftegning under det løsthængende viscosestoffet.

”Yellowstone, igen, hva’?” Hun kastede et blik på tv-skærmen og tilbage på mig. Hun kunne sikkert godt se, at mine øjne fulgte hendes krop op og ned: ”Og – hvad hedder hende den rødhårede, der ligner din mor – Baileys eller sådan noget?”

”Kelly Reilly”, mumlede jeg.

Hun så igen på skærmen. Og jeg kunne se, at hun stod og tænkte på et eller andet: ”Jeg kan faktisk godt huske nogle af hendes scener. Det er jo ikke hver gang din mor falder lidt i søvn,” sagde hun og stillede sig foran skærmen og gik på huk foran tv-skænken. Hun åbnede det lave skab og tog en flaske whisky og et glas ud:

”Bliv lige siddende og vent,” sagde hun og tog flasken og glasset med ud i entreen.

Da hun kom tilbage, havde hun taget sine cowboystøvler på, og den ene kjolestrop var faldet ned over skulderen, så det var let at se, at hun havde taget bh’en af, så brysternes strittende vorter var tydelige gennem stoffet. Hun lignede virkelig Kelly Reilly:

”Kan du huske den her scene?” spurgte hun og hældte whisky op i glasset og rakte det først frem mod mig, men tog det så til sig igen. Og mens hun så mig i øjnene hældte hun langsomt sprutten ned over brystet, hvor det gjorde kjolen gennemsigtig.

”Ups” Hun tørrede kjolebrystet med den frie hånd og slikkede så væden af fingrene.

Hun kom hen mod mig og stoppede ved det lille sofabord. Hun drak en tår whisky direkte fra flasken og stillede så flasken og glasset fra sig på gulvet og flyttede også min colaflaske ned på gulvet, før hun tog fat i det lave bord og flyttede det.

Hun lagde sig på knæ foran mig, lagde hænderne på mine lår, skilte min ben fra hinanden og kravlede ind mellem dem:

”Jeg kan godt stoppe her og gå op i seng, hvis du synes? Det burde jeg gøre.” Hun så op på mig med et ansigtsudtryk, der var skiftet fra det selvsikre, offensive Beth Dutton-look til noget usikkert og ligepige-agtigt: ”Er du sikker på, at vi ikke bare skal glemme det hele?”

Jeg kunne ikke få et ord ud, men rystede energisk på hovedet.

”Har du gjort det før? – haft sex?”

Jeg løg. Og nikkede.

”Det her må du aldrig tale om til nogen som helst,” sagde min mor og så op på mig: ”Se på mig! Det er alvorligt. Du må aldrig sige det til nogen. Er du med?”

Jeg nikkede ivrigt: ”Jeg siger det ikke til nogen. Aldrig.”

Hun flyttede sin hænder op til mit skidt og begyndte at trække lynlåsen ned, mens hun fugtede sine læber med tungen.

”Løft rumpetten lidt,” sagde hun og trak i små vrik mine bukser ned til mine ankler.

Med to fingerspidser fulgte min mor aftegningen af mit stive lem, der pressede mod Bjørn Borg-boksershortsenes elastik. Hun førte de to fingerspidser ned bag elastikken og gned mit pikhoved.

”Husk at trække vejret,” sagde hun og smilede op til mig.

Det var faktisk et stykke tid siden, at jeg havde trukket vejret, så jeg fyldte lungerne med luft, og med et stort suk lod jeg det sive ud.

Min mor trak ud mine shorts, så pikken endelig kunne springe frem og stå stift foran hendes ansigt:

”Den er smuk,” sagde hun og lagde en finger på pikhovedet og første den ned ad stangen til pungen og tilbage igen: ”Og stor. Større end din fars var.”

Hun tog fat om den, og førte hånden et par gange op og ned, men bøjede sig så frem, slikkede op ad stangen og tog så min pik i munden.

Mundens indre var varmt og vådt. Hendes tænder kradsede lidt mod min stang. Hendes læber gumlende om mit pikhovede. Og hver gang jeg spændte ballerne og pressede lemmet længere ind i hendes mund, tog tungen kælende imod den.

Da jeg trykkede fingrene ind i hendes skulder og begyndte at trække vejret i små hårde stød, stoppede hun og trak hovedet til sig.

”Trak vejret gennem næsen,” sagde hun vejledende og rejste sig: ”Mærk hvordan næseborene åbner sig, når du trækker luften ind. Mærk hvordan, luften er lidt varmere, når den pustes ud. Træk vejret ind. Pust ud. Vejret ind og ud. Prøv at fokuserer på dine fødder. Mørk hvordan fødderne rør gulvet.”

Jeg trak vejret gennem næsen en, to, tre, fire gange og talte videre inde i mig selv. Efter en halv snes vejrtrækninger og fokus på andre dele af kroppen end min pik, fik jeg igen kontrol over kroppen:

”Wauw,” sagde jeg. ”Det var virkeligt wauw, mor. Jeg var ved at eksplodere.”

”Tak, tak.” Hun smålo: ”Tag bukserne helt af. Tag også trøjen af. Jeg vil røre ved din dejlige hud og faste unge krop.”

Jeg gjorde som hun sagde.

”Rejs dig op, og træk min kjole af mig,” guidede hun mig.

Jeg stillede mig foran hende og lagde hænderne på hende lår. Jeg kunne mærke, at hun fik gåsehud, da jeg begyndte at køre hænderne langsomt op under kjolen. Da de nåede hendes baller, stoppede jeg op og lod dem kæle og klemme om hendes bagdel, mens jeg pressede mig ind mod hende og vores læber og tunger smeltede sammen i et kys.

Jeg slap grebet om ballerne og lod fingrene følge trussernes kant om til hendes venusbjerg. Jeg førte fingrene ind under trussernes kant og kunne mærke, hvordan hun havde trimmet sin kønsbehåring, så der kun var hår på venusbjerget, mens området om skedeåbningen var glatbarberet. Jeg pressede et par fingre ind mellem de yderste skamlæber og nussede hendes vagina, der var drivende våd.

”Tag kjolen af mig. Tag mit tøj af mig. Vær sød. Jeg kan ikke vente mere,” stønnede hun og skubbede mig blidt bag ud: ”Mit skød koger. Jeg skal mærke dig oppe i mig. Gør det nu.”

Jeg trak kjolen op over hendes hoved. Hun trak selv sine trusser af og skubbede til mig: ”Sæt dig ned.”

Da jeg trådte bagud mod sofaen ramte min fod colaflasken, der væltede. Jeg skulle til at bøje mig ned for at rejse den op, men hun stoppede mig og hikstede:

”Lad det sejle. Det er lige meget. Jeg kan ikke vente længere.” Hun skrævede over mig, tog fat om mit lem og satte sig med et langt, dybt suk ned over det. Da det var oppe i hende, løftede og sænkede hun sig. Først langsomt, så jeg kunne mærke, hvordan skamlæberne klemte om mit skaft og den våde fise opslugte hele pikken. Så hurtigere og mere og mere ustyrligt, indtil hun kastede sig for over og klamrede sig til mig, mens hun rystede og fissen klemte stramt om min pik.

”Din pik er fantastisk,” hviskede hun med tunge åndedræt ind mit øre.

Jeg tog fat om hendes baller, løftede hende lidt og holdt hende dér, så jeg kunne kneppe hende. Jeg fokuserede på følelsen af mine armmuskler, der spændtes af anstrengelserne ved at bære hendes krops vægt, mens jeg hamrede min pik så hårdt op i hende, jeg kunne. Igen og igen og igen.

Ved at fastholde opmærksomheden på mine dirrende overarme, kunne jeg holde min udløsning tilbage og fortsætte med at hamre mit jern med stor fart som et stempeljern op i hende.

”For satan. Nej, nej, nej. For satan.” Hun kastede hovedet bagud og skreg det op mod loftet, mens kroppen begyndte at krampe: ”Stop. Stop,” skreg hun og kastede sig af min pik, som når folk ryger af den mekaniske rodeotyr ved et markedsgøjl.

Hun lå på sofaen og krympede sammen i fosterstilling, mens hun hulkede: ”Tak.”

Jeg havde også været lige ved at komme. Mine spændte nosser og musklerne i bækkenbunden smertede, og det føltes som om varme kalahakugler rullede op ned gennem min pik. For at få styr på mig selv tæskede jeg hænderne igen og igen ned i sofaen: ”For satan! Mer’. Jeg vil have mer.”

Jeg rejste mig og trådte i den klistrede sø af cola, men ænsede det ikke: ”Læg dig på ryggen,” beordrede jeg: ”Vi er ikke færdige.”

Min mor så op på mig, rettede kroppen ud og smilte ”Kom.” Hun spredte benene: ”Jeg kan heller ikke få nok af dig.”

For at få kontrol over min krop og få udløsningen lidt på afstand igen, startede jeg med at gå på knæ og føre mit ansigt ind mellem hendes ben. Jeg kunne mærke varmen fra hendes skød mod mit ansigt. Og da jeg kørte min tunge op mellem hendes skamlæber og slubrede hendes safter i mig, smagte hun bittersødt og syrligt som en Brezzer med lime, der har stået og bruset af.

Da min tungespids fandt hende klitoris, og jeg begyndte at skiftevis slikke og sutte på den struttende dut, famlede hun undt med armene i luften, som en blind der søger støtte, indtil de fandt min nakke, og hun pressede mit ansigt ind mod sit køn: ”Bliv ved. Jeg kommer.”

Jeg stoppede straks og rev mig løs: ”Nej, ikke endnu. Vent til jeg giver dig lov til at komme.”

Jeg lagde mig ind over hende og holdt med strakte arme, min overkrop hævet og prøvede at trænge op i hende bare ved hjælp af hofterne. Men jeg havde svært ved at ramme rigtigt. Så hun tog en hånd ned, tog fat om min pik og lagde dets hoved til rette mellem hendes skamlæber. Mens jeg langsomt førte min stav op i hende, tog hun fat om mit ansigt og så på mig et udtryk, der fik hende til at ligne en af gymnasiets teenagebørn:

”Jeg har virkelig savnet det her. Tak. Du ved ikke, hvor lykkelig du gør din mor.” Så lukkede hun øjnene og lignede en, der forsvandt i en opiumrus, mens min pik kørte rytmisk ud og ind af hende.

Hænderne, der holdt om mit ansigt, begyndte at klappe mig på kinderne med små ivrige klap: ”Jeg kommer. Må jeg komme? Åh, lad mig komme.”

Som når et isbjerg kælver, kunne jeg mærke, noget stort var ved at rive sig løs et sted oppe i nakken. Min vejrtrækning stoppede, og det var som om, hele verden holdt vejret med mig i spænding over det, der skulle komme.

Under mig vendte min mor det hvide ud af øjnene, og hendes mund var et stort gabende hul: ”Jeg kan ikke mere. Lad mig komme. Åh, lad mig komme,” skreg hun bønfaldende.

I min krop samlede alt sig — alle tanker, al uro, alle stemmer — i én hårfin tråd, der trak gennem mig som elektrisk lys. Den kæmpe klump af krop og sjæl, der havde revet sig løs fra et sted i lillehjernen var via vagusnerven på vej ned fra hjernen til rygraden, hvor den i accelererende fart rullede ned langs ryghvirvlerne:

”Ja, mor. Gør det, mor. Kom med mig. Nu. Nu,” skreg jeg.

Mit hjerte hamrede som et dyr, der endelig får lov at løbe, og da den store klump fra nakken rundede halebenet og pumpede ud af mit lem i store sædportioner, opløstes alle mine tanker i et hvidt, rungende tomrum, hvor kun følelsen fandtes.

Min mor kastede sine ben om mig, mens hun gik i bro, og med en styrke, jeg ikke vidste hun havde, løftede mig op med sin ben og klemte alt luft ud af mig og brølede et mørkt brøl, der rungede som et ekko af mit skrig.

Så faldt vi sammen. Og jeg lå sammenklappet, slapt og tungt oven på hendes krop. Vi hev begge efter vejret. Og mit hjerte bankede, så jeg tror, at hun kunne mærke det hamre mod sit bryst. Langsomt fandt vores vejrtrækning en fælles rytme, indtil hun klappede med fingerspidserne på mine svedige skuldre:

”Du er ret tung,” grinte hun.

Jeg hævede min overkrop og begyndte langsomt at trække min pik ud, men hun stoppede mig.

”Langsommere,” bad hun: ”Jeg vil mærke, hvordan du glider ud. Jeg vil have det hele med.”

Som når man trækker et plaster af et barns følsomme hud, trak jeg i slowmotion og forsigtigt pikken ud.

”Kom, læg dig bag mig og hold om mig,” sagde hun.

Jeg gjorde som hun sagde. Og vi lå der krympet sammen – med hende i min favn, mit lår ind over hendes hofte og vores svedige hud, der klistrede sig til hinanden – indtil vi faldt i søvn.

5

Et par måneder senere – en dag i maj, hvor solen havde fået kraft, og temperaturen i flere dage i træk havde været tocifret – kom jeg hjem fra min gymnasietids allersidste undervisningsdag. Da jeg kom ind i stuen, stod min mor og tog imod mig i cowboystøvler og en stor, brun imiteret pelsfrakke. Hun slog ud med armene og frakken åbnede sig, så jeg kunne se, at hun under pelsen kun var iklædt en tynd, lårkort silke-natkjole:

”Jeg tænkte vi kunne fejre din sidste skoledag med et par afsnit af Yellowstone?” grinte hun på en gang både usikkert og udfordrende, mens hun så mod mit skød.