Min tante er livsstilseksperten fra TV

Du kender hende som livsstilseksperten fra TV. Jeg kender hende som min tante. En aften, hvor jeg besøger hende, ender en intim snak med, at vi blive endnu mere intim. Men da jeg besøger hende under en tvoptagelse, siger hun, at vores forhold må slutte. Så går jeg amok.

1

Hvilket ungt, højreorienteret influencerpar bor i et typehus fra 70’erne med beige møbler og plakater med sort/hvid grafik på de hvide vægge? Hvilken idrætsmand bor i et praktisk indrettet hus i provinsen med convenience food og proteindrikke i køleskabet? Og hvilken politiker bor i hjemmet med danske møbelklassikkere og en bogreol med biografier og krimibestsellere side om side? Det ved min moster.

Hun er den kendte livsstilsekspert Nana Frisk, som mange nok især kender fra TV 2’s quizprogram ”Hvem bor sådan?”, hvor hun er holdkaptajn på det ene af de to hold, der hver tirsdag kommer med sjove iagttagelser og små fornærmelser, når de ser optagelser fra kendte- og halvkendte danskeres hjem og skal gætte, hvem der bor der.

”Ja, man behøver jo ikke være livsstilsekspert for at gætte, hvem der bor her,” sagde hun med sit landskendte, brede smil. Hun stod i mit værelse og kiggede rundt.

Over en uredt enkeltseng med sengetøj, der trængte til at blive skiftet, hang en fotoplakat med et berømt gavlmaleri i Napoli, der forestiller Maradona. Langs væggen over for sengen stod et langt arbejdsbord med en computer og nogle gymnasiebøger, en halvtom chipspose og noget tilfældigt rod spredt ud over den resterende bordplads. På den ene endevæg var vinduet, der vendte ud til haven, og på den modsatte væg hang en hylde med et par brætpil og en pokal fra den gang, jeg svømmede på folkeskolens svømmehold og blev nummer tre ved en turnering.

”Du forsvandt lidt hurtigt, så jeg ville bare tjekke, at du var okay?” fortsatte hun.

Jeg sad på sengen og så ned i gulvet, hvor der var en mørk skjold fra et eller andet, jeg på et tidspunkt havde spildt uden at tørre det op i tide. Men så kiggede jeg kort op på hende:

”Fin, tak,” svarede jeg og begyndte at rødme og vendte blikket tilbage mod pletten på gulvet, mens jeg mumlede: ”Det dér før – nede i teltet – det må du undskylde.”

Som barn blev jeg af og til passet af hende, men nu, hvor jeg er blevet 18 og går i 3. G, ser jeg hende kun et par gange om året, når der er runde fødselsdage og større familiebegivenheder, eller hvis min mor har inviteret hende. I dag fejrede vi min mors 50-års fødselsdag med middag og dans i et partytelt i haven. Og hendes kendis-søster var selvfølgelig med.

Min mor og min tante er oprindelig fra Kolling, så der var også noget jysk familie med. Under middagen havde jyderne holdt en lidt for lang tale efter min smag og haft en festsang med på en højskolemelodi, jeg ikke kendte. Efter middagen var der dans til musik fra et musikanlæg, der var lejet. Og da jeg havde haft tante Nana til bords, var det naturligt – ja vel egentlig obligatorisk i en familie med jyske rødder – at jeg tog en dans med hende.

Anlægget spillede en dansevenlig rap med Østkyst Hustlers. Nummeret var velegnet til at vippe med skuldrene, cykle med hænderne og vrikke med hofterne og – som man tydeligt kunne høre fra min tante og resten af dansegulvet – perfekt til at skråle med på:

”Han Får For Lidt. Alt for lidt kissemisse. Alt for meget sig selv. Han får for lidt – alt for lidt.”

Et nummer, der desværre passede ret godt på mig. Jeg ser okay ud – en 7’er, vil jeg tro, eller måske ovenikøbet en 8’er på en rigtig god dag – og jeg har også haft et par kærester og et par oplevelser i forlængelse af gymnasiefester. Men ofte føler jeg mig lidt uden for uden det store gåpåmod, og det seneste halve år havde jeg været tørlagt. 

I aften var Nana Frisk ikke så kraftigt pudret som på TV, og man kunne godt se, at hun ikke længere var helt ung. Hun var to år yngre end min mor, men lignede bestemt ikke en 48-årig. Okay, rynkerne om øjnene var tydelige og spredte sig ud fra de lidt generte, gråblå øjne som strålerne på en børnetegning af en sol. Man kunne også godt se, at huden på halsen var blevet lidt slap, men ikke så meget, at den hang og posede. Og frem for alt holdt hun sig ung ved at passe sin krop og gå ungdommeligt og spændende klædt i upcyclet genbrugstøj fra forskellige modehuse. I dag var hun i en storblomstret 50’er swingkjole i Katharine Hepburn-stil. Den havde en høj, feminin bådeudskæring og en dyb V-udskæring i ryggen. Den øverste del sad tæt, så man tydeligt kunne se formerne på hendes atletiske bryster, mens et bredt taljebånd gav hende et timeglaslook, og det struttende swingskørt med brede læg sikrede et festligt og frejdigt finish. Kort sagt: Hun var ret lækker.

Da den glade 90’er rap blev afløst af Ricky Martins sjæler “She’s all I ever had”, hev tante Nana mig ind til sig, og vi begyndte at danse tæt. Lidt for tæt. For jeg fik rejsning. Men min moster trak sig ikke tilbage, tværtimod pressede hun sig lidt tættere ind til mig og hviskede grinende i mit øre:

”Det er selvfølgelig meget smigrende, men du er med på, at jeg er mere end dobbelt så gammel som dig, ikk’?”

Så snart den puertoricanske popcharmør var færdig med at længtes efter kvinden i sit liv, stak jeg af og hastede op på mit værelse. Og det var her, hun nu havde opsøgt mig, og jeg sad og undskyldte for min pinlige stådreng – som jeg i øvrigt kunne mærke var på vej tilbage, blot ved at Nana Frisk nu stod i mit værelse og kiggede smilende på mig.

”Der er slet ingen grund til at undskylde. Den slags sker jo. Men det er da godt, at jeg ikke er en laber gymnasielarve, for så kunne det da være gået helt galt,” sagde hun og grinte.

Jeg ville gerne have sagt, at jeg syntes, hun var mere sexet end pigerne på gymnasiet, men jeg nøjedes med at mumle noget, der ikke var rigtige ord.

Hun satte sig ved siden af mig på sengen efter at have skubbet dynen, der lå og rodede, lidt væk, og lagde en arm om mig: ”Op på hesten igen. Ingen skade sket,” sagde hun og gav mig et kys på kinden.

”Jeg ville egentlig tale med dig om noget helt andet,” fortsatte hun: ”Skal du noget på onsdag aften? For jeg får et klædeskab leveret og kunne godt bruge en til at hjælpe mig med at samle det. Var det noget for dig? Jeg giver pizza og rødvin, når vi er færdige.”

Jeg lovede, at jeg ville komme forbi, så snart jeg var færdig på gymnasiet. Og vi gik så tilbage til festen, hvor jeg for en sikkerheds skyld afstod fra flere danse med min lækre tv-tante.

2

Gittes nye klædeskab havde ikke været et IKEA-skab – hvilket jeg jo kunne have sagt mig selv – men et stilfuldt skab i egetræsfiner fra Tibergs, og det havde været ret nemt at samle. Så nu sad vi i den minimalistiske stue i tv-personlighedens store to etagers lejlighed i Bispebjerg Bakke. Det regnede, og regnen trommede mod de store ruder og dannede en monoton mur, der skar os af fra resten af verden. I den anden ende af rummet sendte lamperne over kogeøen et skarpt lys ned over to tomme pizzabakker fra Fabio på Tagensvej, hvor der stadig var et par stykker tilbage af hendes pizza med kartoffel, spinat og rosmarin. I denne ende af stuen var lyset dæmpet og blødt.

Jeg betragtede den populære tv-personlighed. Min moster sad i en dyb designstol og lignede ikke den kvinde, man så hver tirsdag aften på skærmen. Hendes lange blonde hår, der på tv havde fylde og lange slangekrøller, sad lidt fladt ind til det usminkede ansigt med de nuttede æblekinder og lidt lillepige-sky øjne. Hun havde bare fødder og var klædt i et par guldfarvede, velsiddende sweatpants og strikketrøje med trekvart lange ærmer og t-shirt, der begge stumpede, så man kunne se hendes nøgne talje, mavemuskler og navle. Hendes lidt ligepige-generte øjne, der normalt havde en glans, der kunne lyse et tv-studie op, var matte, og hendes skuldre var sunket sammen, som om hun bar på en usynlig vægt.

“Det er det mest udmattende i verden,” sagde hun og stirrede ned i sit glas. Hendes stemme var hæs, uden den kontrollerede modulation, hun brugte i tv. “At være den person, alle andre gerne vil have, at jeg er. At smile, mens jeg tæller sekunderne til, at jeg kan gå hjem og lukke døren.”

Under middagen havde jeg spurgt, hvordan det egentlig var at være berømt og have en mediepersona; en rolle, som man ikke måtte falde ud af? Det var blevet en ret intim snak, hvor hun fortalte, hvordan de mænd, hun fra tid til anden havde haft forhold til, ofte var faldet for den Gitte, de havde set på tv, mødt i ugebladene eller oplevet på foredragsturneer. Men den kvinde var selvfølgelig en anden, når hun kom hjem og tørrede sminken af og træt krøllede sig sammen foran tv og faldt i søvn til en tv-serie.

Jeg stod ved vinduet og så ud på den grå aften. Fra de høje slanke gulv-til-loft-vinduer i Bjørn Nørgaard’s bølgende, skulpturelle bygninger var der om dagen udsigt til Bispebjerg Hospitals lille by af røde, nationalromantiske bygninger og helende haver fra den ene side. Og fra altanerne og vinduerne på den anden side af det kunstneriske byggeri var der udsigt til Lersø Parken, en kolonihave og S-togsbanen mod Hellerup. Men nu var det aften og mørkt, og parkens træer var blot sorte silhuetter.

Jeg følte mig malplaceret i hendes stues sterile elegance, men for første gang i mit liv følte jeg også, at jeg havde noget at tilbyde i en alvorlig samtale:

“Jeg tror ikke, folk ser dig overhovedet,” svarede jeg lavmælt. “De ser bare… brandet. Nana Frisk. Den glade solskinspige og lattermilde tv-kendis og ugebladsdarling.”

Hun så op på mig. Hendes blik var intenst, næsten desperat. “Og hvad ser du, Lucas?”

Jeg tog et par skridt hen mod hende og mærkede en mærkelig bølge af mod skylle hen over mig: “Jeg ser en person, der er lige så ensom, som jeg er. Selvom du er omgivet af tusindvis af mennesker.”

Tavsheden, der fulgte, var ikke akavet; den var elektrisk. Jeg så hende rejse sig langsomt og gå mod mig. Lyden af hendes bare fødder mod det polerede trægulv føltes unaturligt høj i det stille rum. Hun stoppede lige foran mig, så tæt, at jeg kunne dufte hendes parfume blandet med den tunge duft af rødvin.

“Du er alt for ung til at forstå det her,” hviskede hun, men hun flyttede sig ikke. Hendes øjne scannede mit ansigt, som om hun ledte efter en udvej eller en bekræftelse.

“Måske,” svarede jeg. “Men jeg forstår, hvordan det føles at være usynlig.”

Hun rakte hånden ud og rørte ved min kind. Det var en forsigtig berøring, næsten undersøgende, men jeg kunne mærke, at hendes fingre rystede en smule. Den familiære grænse, der altid havde været der – den usynlige linje mellem tante og nevø – begyndte at flimre og forsvinde for øjnene af mig.

Jeg lagde min hånd oven på hendes, og i det øjeblik, jeg trak hende tættere ind til mig, knækkede facaden helt. Da vores læber mødtes, var det ikke med forsigtighed, men med en form for desperation, som om vi begge forsøgte at flygte fra vores egne liv gennem den anden.

Udenfor fortsatte regnen med at falde, men inde i stuen var alt forandret. Det, der startede som trøst, var på få sekunder blevet til noget forbudt.

Hendes læber slap mine, og hun knugede sig ind til mig og gav min hals små kys: ”Det her er forkert”, hviskede hun og ville trække sig tilbage, men jeg holdt fast om hende:

”Det føles ikke forkert. Ikke for mig,” sagde jeg og kyssede hende med et intenst tungekys.

Hun svarede ved at føre sine hænder op under min t-shirt, kæle for min ryg og sultent gengælde mit kys: ”Skal vi gå ind på mit soveværelse?” spurgte hun stønnende og førte sine hænder ned bag linningen på mine jeans og ned i boksershortsene, hvor hun tog et fast greb om mine baller.

Jeg vidste ikke, hvor hendes soveværelse lå, og uanset hvor det lå, var det for langt væk. Alt for langt væk. Jeg kunne ikke vente. Jeg satte mig på hug og trak hendes joggingbukser ned. Et par hvide blondetrusser med blonde snit åbenbarede sig. Og med fingerspidserne begyndte jeg at kæle for det tynde, transparente bomuldsstof ud over vulvaen, hvor en mørk plet begyndte at brede sig. Jeg lod pegefingeren følge det varme, våde spor ned over hendes skede. Op og ned.

”Mmh,” stønnede hun og lagde sine hænder på mit hoved: ”Rør ved mig. Rør ved mig rigtigt. Vil du ikke nok?”

Jeg stak en finger ind bag trussens kant og kælede for den glatbarberede hud omkring skedeåbningen.

”Jeg vil have dem af. Jeg kan ikke vente.” Hun puffede mig blidt væk og trådte ud af joggingbukserne og skulle til at trække trusserne hurtigt ned, men stoppede så op og begyndte at føre dem langsomt og stripteaseagtigt og vrikkende ned over lår, knæ og lægge. Så lagde hun sig på ryggen på gulvet: ”Kom og tag mig.”

Jeg trak min trøje over hovedet, åbnede bukserne og trak dem ned. Boksershortsene gled ned sammen med bukserne, og mit stive lem stod frem. Regnens trommen var holdt op, og ude bag parken kom et S-tog på vej ind mod byen kørende forbi, og for en kort stund lyste toget parkens mørke træer op, så de fremstod grågrønne.

”Hvor er den smuk,” udbrød hun med et grådigt blik på min rejsning: ”Jeg vil smage dig.” Hun satte sig op og rakte ud efter min pik.

Jeg trådte et skridt frem, så Gitte kunne nå den med sin mund. Hun tog om den og førte den ind mellem sine læber og lagde den til rette på sin tunge. Med tungen førte hun den så meget rundt i munden, som der var plads til, mens hun suttede slubrende løs.

”Åh, moster. For fanden, mand,” stønnede jeg.

Hun så op på mig. Øjnene, der tidligere havde haft et mat skær, strålede. Hun slap min pik med munden og sendte mig det store, hvide smil, kameraerne og tv-seerne elskede: ”Kom i min mund. Lad mig smage din dejlige unge sæd.”

Hun slikkede skaftet og pikhovedet, som var det en softice, der var tæt på at smelte, og tog den så igen dybt ind i munden og begyndte savlende at mundkneppe mig.

Gradvist mistede jeg kontrollen over min krop. Mine hofter stødte af sig selv min pik helt ind i bunden af hendes mund og fik hende til at lave gylpende lyde. Begæret i mit skød og klunker blev suget op i mit bryst, hvor det voksede og blev tungere og tungere, indtil jeg måtte slippe det og lade det styrte med et jordskreds voldsomhed ned gennem min krop, ud gennem mit dunkende lem og ned i hendes hals.

Da det var tømt, trak jeg mig langsomt og med tung vejrtrækning ud af hendes mund, og hun faldt forover, mens hun med kraftige halslyde prøvede at synke så meget af det som muligt, mens hun klappede sig på brystkassen og prøvede at genvinde en normal vejrtrækning:

”Wauw. Det havde du sparet sammen til,” grinte hun: ”Tak. Det var dejligt,” tilføjede hun og kyssede min lyske og mine lår, der stadig dirrede lidt: ”Kom og læg dig ved siden af mig,” bad hun.

Vi lagde os sammen på trægulvet, der kølede min brandvarme krop, og lå lidt og holdt om hinanden. Hendes hud var varm og blød, og jeg kunne ikke holde mine hænder i ro, så jeg begyndte at kæle for hendes former: Hendes bryster, der måske havde mistet noget af deres fasthed, men stadig var fyldige og bløde med kraftige vorter, der struttede. Og hendes hofter med kantede hofteben og fyldige baller, der gled over i bløde, spændstige lår. Og, mellem lårene, hendes skød, der hurtigt blev vådt.

Med sine ballemuskler skød hun underlivet frem, da jeg kørte en finger op mellem hendes skamlæber. Jeg stak først to, så tre fingre op i hendes skede og førte dem hurtigere og hurtigere ud og ind, og hun stønnede, at jeg skulle kneppe hende:

”Stik din pik ind i mig. Knep mig.” Hun tog fat om mit lem, der igen var blevet strunkt, og hev utålmodigt i det: ”Knep mig. Vil du ikke nok,” tikkede hun.

Jeg lagde mig mellem hendes lår og førte min hårde rejsning op i hendes våde, varme indre og kneppede hende i en jævn rytme med lange dybe stød. Da jeg efter en stund satte tempoet op, greb hun fat om mit hoved med begge hænder, og med sammenpressede læber stirrede hun intenst på mig med øjne, der blev større og større for hvert stød. Så åbnede hun de stramt lukkede læber, og hendes mund blev et stort O, der så ud til at overtage hele hendes ansigt. Så skreg hun, mens hun borede sine negle ned i min ryg:

”JAEEE, for satan. JAEE, jeg kommer.” Samtidig eksploderede jeg også og pumpede igen stød efter stød af sæd op i min tante.

3

Studiet var et kaos af koordineret stress. Store, sorte kraner med lyspaneler svævede over scenen, og teknikere i sorte t-shirts løb frem og tilbage med headsets på, mens de råbte instruktioner. I midten af det hele stod Nana Frisk. Hun var transformeret. I det skarpe studielys lignede hun ikke den sårbare kvinde, der havde ligget i mine arme og skælvet efter en kraftig orgasme for blot få dage siden. Hun var i et par stramtsiddende karrygule bukser og en strikketrøje med et farverigt mønster, som min mor faktisk havde strikket til hende, og hendes ansigt var malet til perfektion. Hendes stemme klinkede i lokalet – fast, karismatisk og med den præcise varme, der fik seerne til at elske hende.

Hun havde en ny rolle i ’Hvem bor sådan?’-showet og var vært, og hun havde inviteret mig med til premieren. Jeg stod i udkanten af settet, lænet op mod en væg af lydabsorberende skum. Jeg følte mig lille i mit hverdagstøj, næsten usynlig, præcis som jeg altid havde gjort. Men nu var det anderledes. Jeg betragtede hende ikke længere med beundring eller familiær respekt; jeg betragtede hende med viden. Jeg kendte duften af hendes hud uden makeup, og jeg vidste, hvordan hendes stemme lød, når hun ikke talte til et kamera.

“Og vi er live om fem minutter!” råbte produktionslederen.

Nana tog en dyb indånding, rettede ryggen og sendte et hurtigt blik i min retning. Det var kun et sekunds kontakt, men blikket var ikke rettet mod en nevø. Det var et sultent, næsten panisk signal, der skar gennem den professionelle facade. Det var en påmindelse om, at under strikketrøjen gemte der sig en kvinde, der længtes efter min krop.

Da kameraerne begyndte at rulle, og det røde lys tændte, skiftede hun gear øjeblikkeligt. Hun smilede det smil, der var kendt i hvert eneste hjem i landet.

“Velkommen til ’Hvem bor sådan?’. I aften har vi to stjernehold med os,” startede hun og så over mod en stand-up-veteran, der i dag nok er mest kendt som flittig gæst i forskellige underholdningsprogrammer og realityserier: ”Morten Hellman, du har jo overtaget min plads som holdkaptajn for Hold Vest. Vil du ikke præsentere den frække fyr, du har taget med som hjælper?”

Jeg mærkede en mærkelig blanding af stolthed og afsky. Jeg følte mig som hendes eneste sande allierede, men samtidig følte jeg mig som hendes sammensvorne i et bedrag. Jeg så, hvordan de andre i studiet så på hende med ærefrygt, og jeg vidste, at hvis de vidste, hvad der foregik bag lukkede døre, ville deres blikke skifte fra beundring til forargelse.

Under en kort pause i optagelserne, mens en fik sin sminke shinet lidt op, bevægede Nana sig ud mod kanten af scenen for at hente et glas vand. Hun passerede lige forbi mig. For alle andre lignede det en naturlig bevægelse, men i det øjeblik, hun passerede mig, lod hun sin hånd glide hurtigt og næsten umærkeligt over min lænd.

Det var en berøring, der varede et halvt sekund, men den sendte et elektrisk stød gennem mig. Hun så ikke på mig; hun fortsatte med at tale med en tekniker om lyssætningen, men hendes fingre havde efterladt et brændemærke af begær.

“Husk at smile, Lucas,” hviskede hun, så lavt at kun jeg kunne høre det, mens hun fortsatte sin gang. “Du ser alt for alvorlig ud.”

Jeg stod tilbage og så hende træde tilbage i lyset. Hun var igen det perfekte brand, den uopnåelige stjerne, men jeg ejede hemmeligheden om revnerne i hendes facade. Og for første gang føltes det ikke som om, jeg var den usynlige i rummet – jeg var den eneste, der faktisk kunne se hende.

4

Sminkerummet var et smalt, klaustrofobisk lokale, der mindede om en skive af en frisørsalon, hvor spejlvæggen og stolene var der, men resten af salonen skåret fra. Luften var tyk af duften af pudder, hårlak og en svag undertone af en svedlugt, der uden vinduer i rummet ikke kunne slippe ud.

Hun havde trukket mig herind hurtigt efter, at optagelserne var slut, hun med kindkys og latter og høflighedsfraser havde sagt farvel til alle showets gæster. Nu stod vi tæt, og jeg havde presset hende op mod det kolde bord af hvid laminat. Hendes ryg var mod spejlet, og jeg kunne se vores spejlbillede: Den unge fyr i en hættetrøje og et af landets mest afholdte tv-personligheder, hvis perfektion var i færd med at gå i opløsning. Hendes åndedræt var hurtigt, og hendes hænder klamrede sig til mine skuldre. I dette rum, bag den låste dør, var det mig, der satte dagsordenen. Her var hun ikke vært for noget som helst; hun var bare Nana, og hun var min.

Jeg mærkede en næsten berusende følelse af magt. Det var her, i dette lille rum, at hendes offentlige image blev skabt, og her var jeg i gang med at rive det i stykker. Jeg kyssede hende hårdt, og jeg kunne mærke, hvordan hun overgav sig, hvordan hun glemte alt om tid og manuskripter.

Pludselig lød et skarpt bank på døren.

“Nana? Kan vi lige tage en lille snak?” Det var programmets producer, og han lød lidt irriteret. Og jeg mærkede min moster stivne. Hun trak vejret ind, og i et splitsekund holdt hun fast i mig, som om hun overvejede at ignorere verden udenfor. Men så skete det. Den hurtige, næsten mekaniske skiftning, som jeg var begyndt at hade.

Hun skubbede mig væk. Ikke voldsomt, men bestemt. Det var en bevægelse, der ikke bare fjernede den fysiske kontakt, men som øjeblikkeligt genoprettede distancen mellem os.

“Jeg kommer nu!” råbte hun ud mod døren. Hendes stemme var pludselig den professionelle Nana Frisk – kontrolleret og fuldstændig blottet for den sårbarhed, hun lige havde vist mig.

Hun vendte sig mod spejlet. Hun ignorerede mig fuldstændigt, mens hun med hurtige, præcise bevægelser rettede sin bluse, purrede lidt op i slangekrøllerne, tørrede en lille plet makeup af sin kind og satte sit ansigt i den maske, verden kendte.

“Du må vente her,” sagde hun, uden at se på mig. Hendes tone var ikke længere passioneret; den var administrativ. “Gå ud i pauserummet, hvis du bliver utålmodig. Jeg kan ikke have dig stående her, når produktionen kommer ind for at briefe mig.”

Jeg stod tilbage i midten af rummet og følte mig pludselig lille. Den magt, jeg lige havde følt, var forsvundet på et sekund, erstattet af en iskold erkendelse: Jeg var ikke hendes ligeværdige. Jeg var en hemmelighed, hun kunne tænde og slukke for, alt efter om det passede ind i hendes tidsplan.

Jeg mærkede vreden boble op i brystet – en blanding af jalousi over det liv, hun prioriterede over mig, og en dyb frustration over at være den, der altid blev gemt væk.

“Er jeg bare en pause i dit program, tante?” spurgte jeg, og min stemme lød mere desperat, end jeg havde ønsket.

“Du ved, hvordan det her fungerer, Lucas. Mit job er min eksistens. Og hvad hvis din mor finder ud af det? Eller pressen? Din mor ville slå mig ihjel, og pressen ville lynche mig.” Hun kastede et hurtigt blik hen mod døren og så så igen på mig med øjne, hvor den liderlige glød fra før var gået ud og erstattet af omsorg og tristhed: ”Jeg er virkelig vild med at være sammen med dig. Men det her forhold går ikke. Det må du da kunne forstå?”
Det bankede igen på døren: ”Har du fem minutter, Frisk?” lød det fra den anden side af den hvide finerplade.

Nana vendte sig mod den, men jeg greb fat i hendes arm:

”Vent,” snerrede jeg lavmælt og trak hende hen til mig og pressede hende op mod sminkebordet. Med et voldsomt greb flåede jeg hendes gule bukser åbne, stak resolut hånden ned i hendes trusser, stak to fingre op i hendes skede og begyndte at fingerkneppe hende. Hun bed sig i underlæben og sukkede, og jeg kunne mærke, hvordan hendes køn blev vådt og glat og blødt.

”Ve…eee…nt,” sagde hun henvendt til døren. Hun tog fat i min arm med begge hænder for at stoppe dens kneppebevægelser: ”Giv mig lige fem minutter,” kaldte hun til personen udenfor.

”Okay. Vi andre går i kantinen. Kig lige derned, når du er klar,” svarede personen.

”Ja, ja,” sagde Nana højt. Jeg havde taget fingrene ud af hendes skede og nulrede nu hendes struttende klitoris, der føltes som en mandelformet fedtknude indsmurt i olie: ”Ja. Jeg kommer … kommer om lidt,” kaldte hun – både til mig og til personen, der nu var på vej væk.

Jeg tog hånden væk fra hendes køn og stak de snaskede fingre ind i hendes mund, mens jeg med den anden hånd tog fat om hendes ene håndled og fik hende til at tage fat om bulen i mine jeans: ”Smag på mine fingre. Smager de af ’forbi’ eller smager de af ’knep mig’?”

Hun suttede på dem og så grådigt på mig, mens hun med prustelyde trak vejret heftigt gennem næsen. Så skubbede hun mig væk for at tage sine bukser og trusser af. Da hun var nøgen fra livet og ned, åbnede hun mine bukser og trak mit stive lem fri og begyndte med hurtige håndbevægelser at spille min pik af.

”Kom for mig. Kom for din moster. Sprøjt,” snerrede hun krævende: ”Sprøjt så for fanden for din gamle moster.”

Jeg stoppede hende og tog fat om hendes hofter og vendte hende om, så hun havde front mod bordet og den runde bagdel mod mig. Da jeg hamrede mit lem op i hendes skede, røg hun forover, men nåede at tage fra med hænderne mod spejlet, inden hun knaldede ind i det med panden:

”Åh. For satan. Åh. For satan. Åh. For satan,” stønnede hun i takt med mine stød og kiggede på mig i spejlet. Nu var liderligheden tilbage i hendes øjne – ikke som gløder, men som flammer.

Jeg var tæt på at komme, men stoppede og trak mig ud. Med en fejende bevægelse hen over bordpladen skubbede jeg sprayflasker, pensler, holderen med læbestifter i farveorden og hårbørster og krøllejern ned på gulvet. Da en pudderdåse ramte linoleumsgulvet, sendte den en hvid sky op, der lagde sig som flormelis på bagværk ud over sminkeremedierne, der lå og rodede på det melerede linoleum. Så løftede jeg hende op i mine arme og lagde hende til rette på siden på bordet og hævede hendes venstre ben, så jeg kunne trænge ind i hende igen.

”For satan. Åh. For satan. Åh. For satan,” messede hun igen højlydt, men jeg bankede min rejsning ud og ind i hende. ”Lucas. For fanden. Lucas. For fanden. Du knepper mig i smadder. Lucas. For fanden. Bliv ved. Ja. Bliv ved.”

Hun lagde sin kind ind mod spejlet og lænede sit hoved mod det blanke glas. Både hendes ansigt og spejlbilledet, der gradvist forsvandt bag dug fra hendes hede ånde, viste hendes ansigt grimasser, der flød frem og tilbage mellem nydelse og noget, der lignede ekstatisk smerte.

”Luuuucas. Luuuucas. For fanden. Jeg kommer.” udbrød hun og prøvede at dæmpe sit skrig ved at presse sin knyttede hånd ind i munden.

Jeg var også ved at komme. Det startede som en elektrisk sitren, en spænding, der byggede sig op i bunden af min mave og trak sig opad som en tidevandsbølge, der nægtede at trække sig tilbage. Det føltes som om, hele min bevidsthed blev indsnævret, indtil alt i verden kun bestod af hendes skede, der klemte i små kramper om min pik, som jeg stadig ubønhørligt hamrede ud og ind i hende.

”Stop. Stop. Du smadrer mig.” Hun slog vilde slag ned i bordpladen og ind mod spejlet.

Jeg havde mistet alt selvkontrol. Jeg kunne ikke styre hverken mine kneppebevægelser eller mit indre. Det var som en dæmning, der revnede under et alt for stort pres. Først var det en intens, næsten smertefuld stramning, entydig og insisterende, og så, i et enkelt, eksplosivt sekund, brast alt, og en bølge af energi og sæd sprøjtede op i min midaldrende tantes underliv, der i vilde kramper nærmest prøvede at klemme alt, hvad jeg rummede af ungdom, ud af den.

Jeg snarere sansede end så, hvordan min tantes krop rystede under mig: ”Mit ben. Jeg kan ikke styre mit ben,” klynkede hun, mens hun med en hånd prøvede at standse benets rysten.

For mig var det som om, tyngdekraften forsvandt et øjeblik, og jeg blev trukket ud af min egen krop, mens hver nerveende skreg af en intensitet, jeg aldrig havde kendt før. Det var en total overgivelse, en følelse af at blive tømt for alt – ikke kun fysisk, men som om hver eneste tanke og frygt blev vasket væk i en flodbølge af ren, ufiltreret ekstase.

Da bølgerne langsomt lagde sig, vendte verden tilbage med en tung, næsten bedøvende varme. Jeg mærkede hjertet hamre mod mine ribben, mens jeg langsomt genvandt kontrollen over min krop. Og langsomt og blidt trak jeg mit lem ud af min tantes skælvende krop.

Nana krøb sammen i fosterstilling på bordet og drejede hovedet ind mod spejlet, hvor hun så ind i øjnene på mit spejlbillede. Mit ansigt havde en blanding af udmattelse og overraskelse, som på en maratonløber i øjeblikket før han får fortalt, at han kom først over målstregen. Mens hendes spejlbillede viste en moden kvindes ansigt, der var blevet forvandlet til en lille pige, der med små tårer i øjenkrogen er grådkvalt af lykke, fordi hun lige har fået en hundehvalp. Hun strakte sin hals, så hovedet kom tæt på spejlglasset, og stak sin tunge frem og slikkede mit spejlbillede rent for duggen fra hendes ånde og vendte så ansigtet mod mig:

”Kys mig,” bad hun.

Jeg kyssede hende dybt og længe, mens jeg kørte en hånd beroligende ned over hendes krop, der med mellemrum stadig krampede i orgasmens små efterskælv.

Nana kravlede ned fra bordet, men havde svært ved at støtte på benene, der gav efter under hende. Så hun satte sig ned på gulvet med ryggen mod væggen over for sminkebordet. Jeg satte mig ved siden af hende, lagde en arm om hende og trak hende ind til mig:

”Nu kan vi slutte,” sagde jeg lavmælt uden at se på hende: ”Nu kan vi gå hver til sit. Og du kan få dit kendisliv, dit image og dit uspolerede ry tilbage.”

”Det kan blive svært efter det her.” Hun så opgivende på rodet af dåser, flakoner og frisørting, der flød på gulvet, og rystede så på hovedet: ”Jeg har aldrig elsket sådan før. Ingen har gjort det ved min krop. Og – ja – foreløbig er jeg jo ikke engang i stand til at rejse mig op og stå på mine ben,” sagde hun og grinte.
Vi sad lidt og samlede kræfter, før vi rejste os, og jeg hjalp hende med at rydde så meget op, man kunne. På gangen uden for sminkerummet kyssede hun mig farvel med et kys af den slags, en tante giver sin nevø, og vi gik hver sin vej. Et stykke nede ad gangen standsede hun op, vendte sig og sendte mig et varmt smil. Så fortsatte hun sin gang mod kantinen, hvor hendes kendis-bekendte og tv-kollegaer forhåbentlig ikke var blevet alt for utålmodige. Og jeg satte kursen mod en metrostation.

5

Et par måneder senere sad jeg i vores hjørnesofa med fjernbetjeneren og klikkede rundt mellem streamingtjenesternes forskellige muligheder.

”Hvad skal vi se?” spurgte min far, der kom ind i stuen med en bakke med tre små tallerkener, et glas syltetøj og en skål æbleskiver, han havde bagt fra frost i mikrobølgeovnen: ”Hvad med en julefilm. En klassiker – ’Fars Fede Juleferie’, ’Die Hard’ eller sådan noget,” foreslog han.

Det var blevet december, og jeg havde lidt modvilligt sagt ja til at blive hjemme til lidt julehygge. Min mor kom ind i stuen slæbende på en stor bedroler med julepynt, der siden nytår havde stået under mine forældres dobbeltseng:

”Vi kan også se noget fra det rigtige fjernsyn,” indskød hun, satte den store rullekasse på gulvet og satte sig også selv på gulvet og begyndte at sortere i udvalget af juletræspynt, nisser, lyskæder og ting til adventskrans: ”Kan man ikke streame det seneste afsnit af min søsters tv-show?”

Min mor fik naturligvis sin vilje. Og mens vi sad og spiste æbleskiver, der blev lidt hårde og kedelige, så snart de var blevet kolde, så vi tante Nana og nogle komikere og skuespillere prøve at gætte, hvem der havde pyntet op til jul med plastik-juletræ og en adventskrans i metal med kunstige lys.

”Er det egentlig ikke længe siden, vi har set noget til hende?” spurgte min mor retorisk – hun vidste godt, at hendes søster ikke havde været på besøg siden 50-års fødselsdagen. ”Skulle vi ikke invitere hende til noget julefrokost eller sådan noget? Du kommer da også godt ud af det med hende, Lucas, gør du ikke?”

”Jo, bestemt,” svarede jeg med æbleskive i munden. Jeg havde ikke været sammen med Nana, siden vi havde sex i sminkerummet. ”Jo, det kunne være hyggeligt at være sammen med hende,” fortsatte jeg, da jeg havde tygget af munden. Og jeg kunne mærke, at min pik begyndte at rejse sig ved tanken.